Internettet baner vejen for små og mellemstore virksomheder


Medmindre du er en stor, etableret og velkendt virksomhed, er det nærmest umuligt at sætte sig på noget af markedet inden for din branche. Sådan var virkeligheden i mange år, men de senere år er det blevet nemmere for små og mellemstore virksomheder at vinde frem, og tilkæmpe sig noget af markedet, takket være det store internet.

Virksomheder, der har kørt i flere generationer, eller virksomheder, der har en stor startkapital, har traditionen tro haft det nemmest, når det kom til at tilrage sig flere kunder og den største del af markedet. Det har været tilfældet i stort set alle brancher. De små og de mellemstore virksomheder har mest haft succes med at få lokale kunder, hvor det typisk er word of mouth-marketing, der har givet den største effekt. Den type virksomheder har desværre haft tendens til at have en kort levetid, da det er svært at vækste under disse forhold.

Nye tider men ikke lige chancer

Med internettets indtog er det blevet nye tider for de små og mellemstore virksomheder. Det er især Google og Googles omfattende – og stadigt voksende – værktøjskasse, der gør det muligt for de pågældende virksomheder at vinde indpas i forbrugerens bevidsthed. Udover at lave sin egen hjemmeside, så man har mulighed for at dukke op, når kunderne leder efter dine services på internettet, kan du også benytte sig af Søgemaskeoptimering, som kan optimere din placering på Google, hvis det bruges rigtigt.

Selv hvis du ikke bruger meget energi på Søgemaskineoptimering, eller nogle af de andre muligheder på Google, så er den blotte tilstedeværelse af en god hjemmeside med godt indhold et skridt i den rigtige retning. Det giver nemlig muligheden for, at du kan indsnævre din søgning og få relevante resultater. Søger du f.eks. efter en fugemand i Århus eller en frisør i Holte, så vil du som potentiel kunde få flere muligheder, hvor du i gamle dage kun ville få øje på de mest etablerede og kendte virksomheder.

Det kræver dog en lille indsats og en smule kapital, hvis du vil have en topplacering og dermed blive fundet nemmere. Derfor er der altså ikke nødvendigvis tale om lige chancer, da de større virksomheder ofte vil have flere midler til at optimere og positionere sig bedst i Googles resultater. Har man bare lidt indsigt i, hvordan man kan forbedre og optimere sin hjemmeside, er man som lille eller mellemstor virksomhed godt på vej.