Kan det, vi lærer i folkeskolen, bruges i voksenlivet?


Jeg kan huske, da jeg sad på mellemtrinnet i folkeskolen og fokuseret hørte efter og sugede al læring til mig, som var det en form for mental næring, der skulle få min hjerne til at vokse. Jeg tænkte, det var altafgørende, at jeg fik det hele med, fordi jeg ikke ville kunne klare mig ude i verden som voksen, hvis jeg ikke kunne bygge figurer med centicubes og farvelægge inden for stregerne. I de rebelske teenageår var det modsatte tilfældet; jeg hørte ikke efter i timerne og var overbevist om, at jeg aldrig ville få brug for ligninger og den korrekte bøjning af tyske verber.

Godt og vel ankommet i mit voksenliv ved jeg nu, at både mellemtrin-jeg’et og udskoling-jeg’et havde delvist ret og var delvist forkert på den. For jeg er aldrig siden blevet bedømt for min evne til at farvelægge inden for stregerne, og jeg har ikke en eneste gang i mit voksenliv lavet en decideret ligning. Til gengæld har jeg for nylig haft brug for at hive min læring fra tiden med centicubes frem, da jeg skulle lave bordplan til mit bryllup, og den tid, hvor jeg var bosat i Berlin, havde nok været lidt nemmere, hvis jeg rent faktisk havde lært at bøje de famøse tyske verber.

Forskudsopgørelser, slagboremaskiner og decilitermål

Det er mange af de ting, jeg troede, jeg aldrig ville få brug for, som jeg senere i livet har brugt i en eller anden form. Egentlig er der nok også en mening med galskaben, når skolegangen er bygget op, som den er. Viden er ikke en terrasse, hvor stenene bliver lagt ved siden af hinanden, den er et hus, hvor stenene bygges oven på hinanden; uden et godt fundament giver de øverste sten ingen mening, og huset ender med at falde fra hinanden eller vælte sammen.

Der er dog nogle ting, som jeg ville ønske, jeg havde lært i min tid i skolen. Det er ting, som giver kæmpe værdi at vide og kende til. Det er ting som at lave sin forskudsopgørelse, så man ikke ender med at skylde tusindvis af kroner til SKAT, at hænge et billede op uden at have ødelagt både boremaskine og væg, og hvordan man følger en opskrift, så man ikke ender med en kage, der er delvist hård som sten og delvist flydende. Pludselig står man og skal bruge en handyman på Djursland, fordi noget så simpelt som at få et bord til at stoppe med at knirke virker helt umuligt. Der havde det været praktisk at lære lidt om de gængse handyman-tricks i sløjd i stedet for at lave endnu en køkkenrulleholder til sine forældre. En blanding af praktik og teori kunne med fordel indføres allerede i folkeskolen – så var der nok også længere mellem de såkaldte curlingbørn.