Houens Odde Kursuscenter

Prøv en sjov og udfordrende teambuilding på Houens Odde Kursuscenter


Skal du og dine kolleger kastes ud i konkurrencer og teamøvelser, der sætter både jeres samarbejdsevner, råstyrke, kampgejst og mod på prøve? Så kom forbi Houens Odde Kursuscenter. Vi har både aktiviteter, der udfordrer jer fysisk, og andre der mere appellerer til tanke og fordybelse.

 

Teambuilding for både krop og hjerne

Skal der være sved på panden, har vi en bred vifte af aktiviteter, hvor du kan udfordre dine kolleger i fysiske aktiviteter. Skal dagen stå på øksekast eller bueskydning? Skal I sammen bygge en bro eller romersk stridsvogn? Eller skal I samarbejde om at slippe ud af et edderkoppespind?

 

Hvis I i stedet vil udfordre hjernen, kan I f.eks. prøve The Dark Escape Room, hvor I i fællesskab skal finde lys og løse opgaver for at få ledetråde, så I til slut finder nøglen ud af rummet.

 

Lav mad sammen

Vores kursuscenter tilbyder også et madlavningsarrangement, hvor I får lov til at lave og nyde lækker mad sammen? Her får I muligheden for at finde ud af, hvordan jeres virksomhed ville fungere, hvis det var et køkken. Ville maden f.eks. blive kold, før gæsten fik den, fordi logistikken ikke er i orden? Hvis I mere er til noget udendørs, kan I på vores kursuscenter prøve Koksammen Outdoor, hvor bål og økse er nogle af køkkenredskaberne.

 

Slap af med mindfulness

I kan også krydre jeres program med 30-40 minutters mindfulness. Mange danskere bliver desværre ramt af stress. Igennem denne mentale teambuilding lærer I at imødegå dette, ved at I bliver guidet til ro, afslapning og refleksion. På Houens Odde Kursuscenter har vi hængekøjer, hvor I kan få lov til at falde helt til ro i træernes skygge.

 

Natløb er ikke kun for spejdere

Om natten er vores sanser ekstra vågne, da mørket svækker synssansen, der ellers plejer at tage hele fokus. Lyt til havets brusen og skovens dyr, imens I sammen løser opgaver på natløbet. Dette kan kombineres med andre aktiviteter på vores kursuscenter – f.eks. kan natløbet i vinterhalvåret lægges efter aftensmaden, når mørket er faldet på.

 

Book en underholdende dag

Så skal du og dine kolleger opleve en anderledes og underholdende dag, så book en dag hos Houens Odde Kursuscenter. Vi garanterer, at I får samarbejdsevnerne og lattermusklerne sat på prøve.